Jernalderlandsbyen Odins Odense

OO formidling skoletjenesten 8923

er et foreningsdrevet kulturhistorisk formidlingscenter.

Vi formidler hele jernalderen, inklusive vikingetiden, fra ca. 500 år før til ca. 1100 år efter Kr.

Stedet består af et landsbymiljø med rekonstruerede huse, smedje, udhuse, staklader, offersted, brønd samt diverse hegnsforløb. I forbindelse med landsbyen har vi en sø, en lille formidlingsmark, enge og græsarealer med får. Herudover forefindes moderne administrationsbygninger med  mødefaciliteter, værksted, køkken, toiletfaciliteter, museumsbutik og lille udstillingsbygning. Desuden er her diverse staklader, hvor gæster kan spise deres medbragte mad og en shelter, hvor skoletjenestens lejrskoler og sommerens jernalderfamilier overnatter. Landsbyen ligger i naturskønne omgivelser i Stavids ådal, kun fem km. fra centrum af Odense.

Vi har en veletableret skoletjeneste med besøg af omkring 2.000 skoleelever på årsbasis. Skoletjenesten er åben hele året. Jernalderlandsbyen har i gennemsnit besøg af knap 10.000 besøgende fra ind- og udland.  Vi har omkring 120 åbningsdage årligt for turister inkl. ca. 10 større eller mindre events.

Landsbyen har pt. (april 2019) en fastansat daglig leder, en fastansat formidler, en rengøringsassistent (7,5 timer) samt en udlånt ansat i flexjob fra Odense Kommune. Foreningen har herudover ca. 100 frivillige, der bidrager tildriften. Jernalderlandsbyen, har eksisteret siden 1973 og er igennem årene vokset til en vægtig kulturinstitution, der har givet tusindvis af skoleelever, utilpassede unge, unge arbejdsløse og historieinteresserede besøgende et kendskab til vores historie og fælles fortid. Landsbyen betyder meget for lokalsamfundet.

Siden starten i 1973 har landsbyen været drevet af Odense Kommune. I efteråret 2016 besluttede et flertal i Odense Byråd af sparehensyn, at kommunen ikke længere ville drive Jernalderlandsbyen i Næsby og den skulle rives ned og området genetableres som græsningsarealer. Foreningen Odins Odense blev derfor stiftet den 24. november 2016 og overtog driften af den historiske landsby pr. 1. maj 2017. Foreningen har herefter målrettet og med stort engagement arbejdet for, at vi også har en oldtidslandsby på Fyn i fremtiden.

Nyheder og aktiviteter

  • Skjaldefestival 2019 med Jernalderbrunch

    Når vi Danere rigtig skal HYGGE os - så må skjaldene og musikerne og danserne på banen!

    Skjaldefestivalen er en to-dags festival (27.-28-juli)

     

    Læs mere …
     
  • Vikingedating 2019

    Skal man være HELT speciel for at gå på Viking-"Dating"??

    Neeej, det skal man da ikke - Det gjorde vikingerne da også.

    De var endda temmelig langt fremme i skoene, når det gælder at møde og få aftaler med det andet køn.... og spillet mellem mennesker - er eviggyldigt - og altid spændende.

    Du kan være med på DATING den 28.-29. september!! 

    Læs mere …
     
  • DM i bueskydning fra hesteryg

    DANMARKS Mesterskaber i bueskydning fra hesteryg!!

    - afvikles i år i Jernalderlandsbyen Odins Odense - 25. august.

    Læs mere …
     

Oplev landsbyen i hele 2019!

DET ER HØJSÆSON nu. Besøg os få også en snak med landsbyboerne. Få evt. en entusiastisk guided rundvisning. Måske ender I med at overveje en ferie i jernalderen, som familie? Måske skal børn og børnebørn slippes løs - helt for sig selv - i vor dejlige natur.

OO jernalderfamilie 01

 Tryk her for info om jernalderferie

Historien er for alle aldre

OO for alle aldre1

Medlemmer eller gæster Online

Vi har 196 gæster og ingen medlemmer online

OO kalender2019 forside9

Skematisk aktivitetsoversigt! Tryk og læs mere.

Det sker snart!!

Skjaldefestival 27.-28. juli

OO skjaldefest instrument 0003