Jernalderlandsbyen Odins Odense

OO formidling skoletjenesten 8923

er et foreningsdrevet kulturhistorisk formidlingscenter.

Vi formidler hele jernalderen, inklusive vikingetiden, fra ca. 500 år før til ca. 1100 år efter Kr.

Stedet består af et landsbymiljø med rekonstruerede huse, smedje, udhuse, staklader, offersted, brønd samt diverse hegnsforløb. I forbindelse med landsbyen har vi en sø, en lille formidlingsmark, enge og græsarealer med får. Herudover forefindes moderne administrationsbygninger med  mødefaciliteter, værksted, køkken, toiletfaciliteter, museumsbutik og lille udstillingsbygning. Desuden er her diverse staklader, hvor gæster kan spise deres medbragte mad og en shelter, hvor skoletjenestens lejrskoler og sommerens jernalderfamilier overnatter. Landsbyen ligger i naturskønne omgivelser i Stavids ådal, kun fem km. fra centrum af Odense.

Vi har en veletableret skoletjeneste med besøg af omkring 2.000 skoleelever på årsbasis. Skoletjenesten er åben hele året. Jernalderlandsbyen har i gennemsnit besøg af knap 10.000 besøgende fra ind- og udland.  Vi har omkring 120 åbningsdage årligt for turister inkl. ca. 10 større eller mindre events.

Landsbyen har pt. (april 2019) en fastansat daglig leder, en fastansat formidler, en rengøringsassistent (7,5 timer) samt en udlånt ansat i flexjob fra Odense Kommune. Foreningen har herudover ca. 100 frivillige, der bidrager tildriften. Jernalderlandsbyen, har eksisteret siden 1973 og er igennem årene vokset til en vægtig kulturinstitution, der har givet tusindvis af skoleelever, utilpassede unge, unge arbejdsløse og historieinteresserede besøgende et kendskab til vores historie og fælles fortid. Landsbyen betyder meget for lokalsamfundet.

Siden starten i 1973 har landsbyen været drevet af Odense Kommune. I efteråret 2016 besluttede et flertal i Odense Byråd af sparehensyn, at kommunen ikke længere ville drive Jernalderlandsbyen i Næsby og den skulle rives ned og området genetableres som græsningsarealer. Foreningen Odins Odense blev derfor stiftet den 24. november 2016 og overtog driften af den historiske landsby pr. 1. maj 2017. Foreningen har herefter målrettet og med stort engagement arbejdet for, at vi også har en oldtidslandsby på Fyn i fremtiden.

Nyheder og aktiviteter

  • Jernaldermarked 2019

    Nu er det blevet maj måned - og igen kalder hornet til Jernaldermarked i Jernalderlandsbyen Odins Odense 

    Med sværdslag, hammerslag og slagtilbud byder Jernalderlandsbyen Odins Odense på en weekend med industriaffald, skamfering og hvid slavehandel.

    Læs mere …
     
  • Fårene i landsbyen

    SÅ er det blevet forår (FÅR-ÅR) i græsningsfoldene. 

    Landsbyens fårepassere melder stolt, at vi nu allerede har de første lam på banen. Vigdis og Una har læmmet!

    Læs mere …
     
  • Kampgruppen Odd kommer til landsbyen

    27.-28. april 2019 kl. 10-16 kan I møde Kampgruppen Odd, her i Jernalderlandsbyen!

    Læs mere …
     
  • Tirsdagsholdets nye landsbyport

    Tirsdagsholdets aktive folk har i nu i ugevis

    arbejdet på at få porten til landsbyen renoveret og klar til sæsonen. Med den store indsats fra nutidens arbejdsfolk ser det ud til at porten er klar til de forhåbentlig mange gæster vi glæder os til at se i år. 

    Læs mere …
     

Oplev landsbyen i hele 2019!

Landsbyen vil den 25.-26. maj & 1.-2. juni være åben for hele familien.

Vi er stadig i "Lavsæsonen". Men alligevel: I kan gå rundt i landsbyen og opleve. Få en snak med de foreningsmedlemmer, der "levendegør" byen. Prøv de åbne aktiviteter. Tag en snak med fårene. Spis madpakken i shelteret - og i øvrigt lad som om I er hjemme! Måske kunne I NU overveje at prøve en ferie i jernalderen, som familie?

OO jernalderfamilie 01

 Tryk her for info om jernalderferie

Historien er for alle aldre

OO dreng skjold 1

Medlemmer eller gæster Online

Vi har 123 gæster og ingen medlemmer online

OO kalender2019 forside9

Skematisk aktivitetsoversigt! Tryk og læs mere.

Det sker snart!!

Vikingehåndværkerne fra Brimir 

har marked hos os 15. & 16. juni

OO haandvaerker 0009

Tag vikingekunsten med hjem